Kunst og krydderier

Min Mama elsker sit køkken, sine gryder og sine krydderier. Men mest af alt elsker hun at lave mad til dem hun holder af. Madlavning er et dagligt meditativt ritual uden måleskeer, køkkenvægt eller nedskrevne opskrifter. Hun mestrer simpelthen kunsten og får det til at ligne en leg. Hendes køkken dufter af Østen, og det gør den med god grund. Hendes opskrifter stammer nemlig fra den sydlige del af Asien, nærmere betegnet Punjab, som både har rødder i Indien og Pakistan.

Det uendelige daalunivers

Gurkemeje, koriander, spidskommen, rød chili og den famøse garam masala er faste elementer i mange af hendes retter. Og hun passer på sine krydderier, som man ville passe på sine smykker. De er altid friske, ofte hjemmeristede og hjemmekværnede og anordnet i fine små glaskrukker i lange rækker.

Hvis du åbner det ene hjørneskab i Mamas køkken, ser du en karrussel med hele 18 glaskrukker (ja, jeg har talt dem), som er fyldt med forskellige typer daal i alverdens farver og former. Jeg kalder hylden for daaluniverset. Hvis du tænker, at det er storslået at kunne lave 18 forskellige daal-retter, er det mig en glæde at dele med dig, at du kan lave langt flere. Min Mama har nemlig vist mig, at man kan sammensætte daaltyperne. Så står du pludselig med uanede muligheder. Og hvis du også bruger grøntsager, har du noget, der ikke er mindre end et univers.

Om mig

Næring til krop og sjæl

Mit navn er Una og travlhed er mit mellemnavn. Læge, underviser, iværksætter og et stort familiemenneske. Mine ideelle måltider er først og fremmest ultrasunde, dernæst nemme og hurtige at lave, men også propfyldte med smag.

Min Mama har altid har sørget for frisk aftensmad hver dag, lige siden jeg husker det. Det stiller nogle krav til kreativiteten. Idéen til Mamas Daal opstod, da jeg flyttede hjemmefra. Da jeg skulle genskabe en soul-stroking skål af goodness i mit eget lille jyske køkken, gik det op for mig, hvor nemt det egentlig er at tilberede daal, Men også hvordan råvarer og krydderier er essentielle for at skabe den helt rigtige smag.

Jeg vil, sammen med min Mama, introducere dig for klassiske autentiske daal-retter, som min Mama har kokkereret lige siden jeg var en lille pige. Men jeg vil også modernisere disse retter med tilføjelse af flere grøntsager, urter og toppings. Mit mål er, at du kommer til at tilføje en lækker varm skål daal til din liste over comfort food – en skål, der nærer din krop og sjæl og ikke mindst dine smagsløg.

Masterclass

Bliv en mester i daal

Hvad starter en god daalret altid med? Hvad indeholder basen til en daalret altid? I hvilken mængde og rækkefølge tilsættes krydderierne? Kom på Mamas Masterclass og lær alle de hemmelige tricks. Jeg lover dig, at det bliver uforglemmeligt. Kom på Mamas Masterclass og lær alle de hemmelige tricks.